Master i ledelse og politik for teknologi

Kandidatuddannelsen i Management og Policy of Technology vil give sine kandidater viden og færdigheder til at analysere komplekse sociotekniske problemer, strukturere og modellere deres løsninger og udføre design og implementering af komplekse projekter, programmer og politikker inden for teknologisk område .

Programmet integrerer ledelseskendskab inden for teknologi specialisering, og består af en ingeniørelementer med kurser i kvantitetsanalyser samt kurser i forretningsplanlægning og økonomi. Det understreger integrationen af ​​de forskellige områder af ledelsen udvikle et generelt perspektiv til ledelsesmæssige problemer og udfordringer. Programmet tilbyder systematisk analyse af de begreber og principper, der er grundlæggende for en forståelse af teknologistyringsområdet. Naturligvis arbejde relaterer teorier og ideer til de operationelle praksis og politik for produktion og operationelle spørgsmål på virksomhederne.

Program Forudsætninger

Ansøger er optaget i overensstemmelse med den georgiske lovgivning. Kendskab til sprogundervisning uddannelsesprogram.

Læringsresultater / kompetencer

Viden og forståelse

Programmet vil udstyre kandidater med viden til at udforske og forstå teknologi som en corporate ressource. Det vil vise dem, hvordan virksomheder kan bruge teknologi til at designe og udvikle produkter og tjenester, der maksimerer kundetilfredsheden på den ene side og samtidig maksimere virksomhedernes produktivitet, rentabilitet og konkurrenceevne på den anden side.

Med analytiske, modellering og problemløsning færdigheder, vil programmet give sine studerende avanceret teknisk viden inden for en bestemt teknik område, interessant for dem. Kernens elementer i programmet, der består af spørgsmål om politiske analyser og systemmodellering, vil give sine kandidater evnen til at løse store og komplekse problemer i forvaltningsområdet, der er bevæbnet med teknisk viden.

Anvende viden

Kandidater vil være udstyret med metoder, værktøjer og teknikker til kreativt at designe og vurdere effekten af ​​tekniske løsninger i organisationer, foretage forskning og analyse af information ved hjælp af passende menneskelige og teknologiske ressourcer. De vil se på både det fysiske tekniske system og det organisatoriske netværk, hvor en teknisk løsning skal indlejres. Kandidater vil med held kunne anvende viden i produktions- og operationel ledelsesstrategi, bruge værktøjer og teknikker til beslutningstagning i ledelsen og at gennemføre forskning ved hjælp af forskellige ressourcer.

Gør domme

Kandidater kan dømme om at bruge de rigelige teknologiske muligheder for at påvirke mission, mål og strategier i deres organisationer. Ved at analysere potentialet i nye teknologier, vil de være i stand til at vurdere de kommercielle virkninger af deres implementering i virksomhedernes organisatoriske sammenhæng. Kandidater, der forudser større samfundstendenser, hvor ny teknologisk produktion tager form, kan træffe beslutninger, som markeder de resulterende produkter og tjenester skal sælges.

Kommunikationsegenskaber

Kandidater, kigger på både det fysiske system og skuespillernes netværk, der konfronterer tekniske udfordringer, ledelse og etiske valg, kan også beskrive og diskutere elementer af effektiv forvaltning inden for området innovative teknologier og produktionsoperationer; Kommunikere effektivt gennem både mundtlige og skriftlige præsentationer Demonstrere evnen til at arbejde med og / eller lede et forskelligartet hold mod målsætning Arbejde effektivt som et gruppemedlem gennem gruppeprojekter og problemanalyse Udvikle og / eller gennemføre en plan, samt udvikle konklusiv rapport.

Læringsevner

Kandidater kan tage ansvar for deres egen læring; Være i stand til at lære af erfaringer opnået i forskellige teknologiledelse; Tage højde for forudgående viden, ledig tid og læringsmuligheder Undgå at lære udfald, der er for brede eller for snævre Demonstrere forståelse af begreber og metoder inden for et teknologisk ledelsesområde Lære at styre læringsopgaver uafhængigt; Lær at selvvurdere og tage ansvar for fortsat faglig / faglig udvikling.

Værdier

Udstyret med unik kombination af tekniske, analytiske og ledelsesmæssige færdigheder vil kandidater være klar til at spille ledende roller på alle niveauer i nutidens samfund og løse komplekse problemer, som ikke alene kan løses ved hjælp af teknologi. De vil være opmærksomme på nødvendigheden af ​​at krydse grænserne for teknisk og ikke-teknisk disciplin og skæringspunktet mellem teknologi og offentlig politik. I faglige og samfundsmæssige forhold vurderer de kandidater højt respekterede holdninger mellem kolleger, venligt klima for samarbejde og samarbejde, etisk adfærd, selvansvar og ansvarlighed, disciplin og beslutsomhed, kritisk tænkning, selv ærlighed og selvforståelse.

Former og metoder til opnåelse af læringsresultater

Foredrag
Seminarium (arbejder i gruppen)
Praktiske klasser
Laboratorieklasser
praksis
Kursusarbejde / projekt
Uafhængigt arbejde Formularer og metoder til opnåelse af læringsresultater er inkluderet i uddannelsesprogrammet og kan findes via følgende link: http://www.gtu.ge/quality/pdf/sc.pdf

De mest udbredte undervisnings- og læringsmetoder samt deres definitioner er angivet nedenfor. En lærer bør vælge den rigtige metode i overensstemmelse med det konkrete mål og problem.

1. Diskussion / debatter . Dette er den mest udbredte metode til interaktiv undervisning. En diskussionsproces øger kvaliteten af ​​elevernes engagement og deres aktivitet. En diskussion kan blive et argument, og denne proces er ikke kun begrænset til de spørgsmål, som læreren stiller. Det udvikler elevernes evner til at redegøre for og underbygge deres egne ideer.
2. Samarbejdsmæssig undervisning er en undervisningsstrategi, hvor hvert medlem af en gruppe ikke alene skal lære emnet selv, men også at hjælpe sin medstudent til at lære det bedre. Hvert medlem af gruppen arbejder på problemet, indtil alle de mestrer problemet.
3. Samarbejdsarbejde ; Brug af denne metode indebærer at dele elever i separate grupper og give hver gruppe sin egen opgave. Gruppemedlemmerne arbejder individuelt på deres emner og deler deres meninger med resten af ​​gruppen. Ifølge det fremkaldte problem er det muligt at flytte funktionerne blandt gruppemedlemmerne i denne proces. Denne strategi sikrer elevernes maksimale engagement i læringsprocessen.
4. Problembaseret læring (PBL) er en metode, der bruger et konkret problem som den indledende fase både til erhvervelse af ny viden og integrationsproces.
5. Heuristisk metode er baseret på en trinvis løsning af et givet problem. Det realiseres ved selvstændig fastsættelse af fakta i undervisningsprocessen og bestemmelse af båndene mellem dem.
6. Casestudie - læreren diskuterer konkrete sager sammen med eleverne, og de studerer spørgsmålet grundigt. F.eks. Inden for tekniksikkerhed kan det være en diskussion om en konkret ulykke eller katastrofe, eller i politisk videnskab kan det være en undersøgelse af et konkret, f.eks. Karabakh-problem (armensk-Azeri-konflikten).
7. Hjernestorming - Denne metode indebærer dannelse og præsentation af så mange radikalt forskellige ideer og meninger om et givet emne som muligt. Denne metode sætter betingelser for at udvikle en kreativ tilgang til et problem. Denne metode er effektiv i en stor gruppe af studerende og består af følgende faser:
   • Ved hjælp af en kreativ tilgang til at definere et problem / problem
   • I en vis periode på listen (hovedsagelig på tavlen) elevernes ideer om problemet uden kritik;
   • Fastlæggelse af evalueringskriterierne for angivelse af ideens korrespondance til formålet med forskningen
   • Evaluere de valgte ideer i henhold til de tidligere fastlagte kriterier
   • Udvælgelse af de ideer, som mest svarer til det givne problem ved at anvende metoden til udelukkelse
   • Afslørende den bedste ide til at løse det givne problem.
8. Rollespil og simuleringer - Spil spillet ifølge et tidligere forberedt scenario gør det muligt for eleverne at estimere problemet fra forskellige standpunkter. De hjælper eleverne til at danne alternative synspunkter. Sådanne spil samt diskussioner hjælper eleverne med at udvikle evner til selvstændigt at udtrykke deres egne ideer og deltage i diskussioner.
9. Demonstrationsmetode indebærer at fremlægge information ved hjælp af visuelle hjælpemidler. Det er ret effektivt at nå det ønskede resultat. Det er ofte tilrådeligt at præsentere materialet samtidigt gennem lyd og visuelle midler. Materialet kan præsenteres både af en lærer og en studerende. Denne metode hjælper os med at gøre forskellige trin for at opfatte undervisningsmaterialet mere indlysende, angive hvilke trin de studerende skal tage selvstændigt; Samtidig viser denne strategi visuelt essensen af ​​et problem / problem. Demonstration kan være meget enkel.
10. Induktiv metode bestemmer en sådan form for formidling af enhver form for viden, når man i processen med at lære tankegangen er orienteret fra fakta over generalisering, dvs. mens man fremlægger materialet, går processen fra konkret til generel.
11. Deductiv metode bestemmer en sådan form for at formidle enhver form for viden, der præsenterer en logisk proces med at opdage ny viden på baggrund af generel viden, dvs. processen går fra generel til konkret.
12. Analytisk metode hjælper os med at opdele hele undervisningsmaterialet i bestanddele. På den måde forenkles den detaljerede fortolkning af separate problemer inden for det givne komplekse problem.
13. Syntetisk metode indebærer dannelse af et problem fra flere separate. Denne metode hjælper eleverne til at udvikle evnen til at se problemet som helhed.
14. Verbal eller oral metode omfatter en foredrag, fortælling, samtale mv. Under processen formidler læreren, forklarer materialet verbalt, og eleverne opfatter og lærer det ved at forstå og memorere.
15. Skriftlig metode indebærer følgende former for aktivitet: kopiering, noter, komponering af afhandlinger, skriftlige essays mv.
16. Laboratoriemetode. Indebærer følgende former for aktivitet: udførelse af eksperimenter, visning af videomaterialer mv.
17. Praktiske metoder. Forene alle undervisningsformer, som stimulerer til at udvikle praktiske færdigheder hos studerende. I dette tilfælde udfører en elev selvstændigt forskellige former for aktivitet på baggrund af den opnåede viden, fx feltstudie, undervisningspraksis, feltarbejde mv.
18. Forklarende metode. Er baseret på at diskutere et givet problem. I processen med at forklare materialet giver læreren konkrete eksempler, hvis detaljerede analyse er lavet inden for rammerne af det givne emne.
19. Aktivitetsorienteret undervisning. Indebærer lærer- og studerendes aktive deltagelse i undervisningen, når praktisk fortolkning af det teoretiske materiale finder sted.
20. Design og præsentation af et projekt. Ved udformning af et projekt anvender en studerende den viden og de færdigheder han har erhvervet til at løse et problem. Undervisning ved at designe projekter øger elevernes motivation og ansvar. Arbejde med et projekt involverer stadier af planlægning, forskning, praktisk aktivitet og præsentation af resultaterne i henhold til det valgte problem. Projektet anses for at være gennemført, hvis resultaterne fremlægges tydeligt, overbevisende og korrekt. Den kan udføres individuelt, parvis eller i grupper; Også inden for rammerne af et eller flere fag (integration af fag); Efter afslutningen er projektet præsenteret for et stort publikum.
21. E-learning Indebærer at bruge internettet og multi-media midler i undervisnings processen. Den omfatter alle komponenter i undervisningsprocessen (mål, indhold, metoder, midler osv.); Realiseringen af ​​disse komponenter foregår gennem specifikke midler. Der er tre typer e-learning: .
    • Fuldtidsundervisning; Når undervisningsforløbet finder sted under lærernes og elevernes kontakt timer, og formidling af undervisningsmaterialet sker via et e-kursus;
    • Fjernundervisning indebærer at udføre undervisningsprocessen i mangel af en professor. Undervisningen foregår fjernt; I e-format;
    • Hybrid (fuld tid / fjern) -undervisning foregår hovedsageligt fjernt, men en vis del af den udføres i løbet af kontakttimerne

Spheres of Employment

De uddannede kandidater finder typisk beskæftigelse som konsulenter eller projektledere med internationale ingeniørvirksomheder, konsulentfirmaer og bankfirmaer og som strategiske rådgivere til nationale regeringer og internationale organisationer. Andre vil forfølge avancerede grader eller forblive i den akademiske verden. De fleste af dem kan fungere som teknologi ledere, analytikere af teknologiske markeder og iværksættere i meget teknologi-baserede, internationalt orienterede og konkurrencedygtige miljøer for en række industrisektorer.