MA i migration og interkulturelle relationer (Campus-Erasmus-mobilitet)

European Master in Migration and Intercultural Relations (EMMIR) er den første afrikansk-europæisk-asiatiske Erasmus Mundus Joint Master (EMJM) i migrationsstudier og drives i fællesskab af tre afrikanske, fire europæiske og to asiatiske partnere: Universitetet i Oldenburg i Tyskland, universitetet i Stavanger i Norge, University of South Bohemia i Tjekkiet, University of Nova Gorica i Slovenien, Ahfad University for Women i Sudan, Mbarara University of Science and Technology i Uganda, University of Witwatersrand i Sydafrika samt Mahanirban Calcutta Research Group og Rabindra Bharati University i Indien. De sørger i fællesskab for indholdet og logistikken for EMMIR som et fuldt integreret studieprogram med forskellige elementer af fælles undervisning og tildeling af en fælles mastergrad, der er registreret i EQAR (European Quality Assurance Register for Higher Education). EMMIR er et EMJM, der samfinansieres af EU under Erasmus+ nøgleaktion 2.

EMMIR's begrundelse er baseret på den konstatering, at migrationssamfundene i det 21. århundrede har brug for fagfolk, der kan håndtere og formidle de forskellige udfordringer og krav, trusler og muligheder, der er forbundet hermed. Der skal findes svar på migrationssamfundenes udfordringer på det kulturelle, sociale, juridiske, politiske, socioøkonomiske og økonomiske plan. Der er faktisk en lang række uløste spørgsmål omkring migration til/i Europa, vanskeligheder med at udvikle fælles europæiske politikker og et åbenlyst behov for evidensbaseret politik - alt dette påvirker migrationsdiskurserne og bidrager til diskursive skift, der udfordrer inklusion/social samhørighed i Europa. Migration er en afgørende dimension af de globale udfordringer, og der er behov for fremtidsorienterede diskurser - med hensyn til klimaændringer og migration, (borger)krige og tvungen migration eller pandemier og migration, som alle er forbundet med ubalancer i magtforhold, spørgsmål om adgang til teknologi og information ud fra postkoloniale perspektiver. Denne voksende mangfoldighed af diskurser om migration og interkulturelle relationer i Europa, men også globalt, især langs den globale nord-syd-kløft og med hensyn til afrikansk-asiatiske relationer, giver form til et relativt nyt videns- og formidlingsområde. Den nye bevidsthed om betydningen af migration og migranter - herunder flygtninge, handlede og fordrevne personer - fører til nye krav til ekspertise og dermed til et stigende behov på arbejdsmarkedet for fagfolk inden for migration og interkulturel kommunikation. Politikere og embedsmænd såvel som civilsamfundsorganisationer søger løsninger på migrationspolitiske spørgsmål og efterspørger eksperter i forsvarlig kritisk analyse, vidensproduktion og overførsel heraf til praktisk anvendelse.

De studerendes mobilitet er et af programmets vigtigste elementer. Det toårige program begynder på universitetet i Oldenburg i Tyskland i det første semester. På andet semester flytter alle studerende til universitetet i Stavanger i Norge.

På tredje semester går de studerende på et partneruniversitet efter eget valg, hvor de gennemfører kurser og en projektbaseret praktik. Før det sidste semester finder der et fælles forslagskolloquium i Oldenburg sted, som fører til dannelsen af vejledningsgrupper, der fortsætter i fjerde semester for at støtte forskningen og afhandlingen.

De institutioner, hvor de studerende kan tage deres tredje og fjerde semester, er følgende:

• Universitetet i Oldenburg, Tyskland
• Universitetet i Stavanger, Norge
• Universitetet i Nova Gorica, Slovenien
• Sydbøhmisk Universitet, Tjekkiet
• Ahfad University for Women, Sudan
• Mbarara University of Science and Technology, Uganda
• University of Witwatersrand, Sydafrika
• Rabindra Bharati University, Indien"

1. semester

2. semester

3. semester

4. semester